”Gi det videre” kalder vi denne aften – en titel vi har tyvstjålet fra en amerikansk film, der hedder ”Pay it forward” – altså Gi det videre. Filmen handler om den 11-årige Trevor, der i samfundsfag får stillet opgaven: ”Forestil dig en idé, der kan forandre verden og før den ud i livet.” Vi vil starte med at se et klip, hvor læreren, har klassen for første gang.
Mr Simonet, læreren ønsker at åbne de her børns øjne, stiller dem store spørgsmål som: ”Hvad betyder verden for jer?”, ”Hvad forventer verden af dig?” Trevor tager idéen alvorligt om, at tage fat i de ting, man ikke kan lide og så forsøge at ændre dem. Han får ideen ”Gi det videre” – hvis han går ud i hverdagen og gør tre tjenester mod andre og i stedet for at de siger ham tak og gør gengæld til ham, skal de hver især gå ud og gøre tre tjenester mod andre. Hurtigt regner han frem; han gør tre tjenester og de tre, der modtager gør hver især tre tjenester videre og 3 gange 3 gange 3, det bliver hurtigt 3, 9, 27, 81, 243 tjenester – mon ikke det lige er idéen, der kan forandre verden!?!
Efter at have præsenteret idéen for læreren og klassen går Trevor i gang og ringene spredes hurtigt i vandet til hans mor, der får mod til at tage kontakten med sin alkoholikermor, hun ikke har talt med i årevis. Denne ældre dame gir en af sine tjenester videre til en kriminel neger, der senere sidder en aften på skadestuen og råber højt for at komme først til, men så kommer i tanke om ”Gi det videre”-tanken og i stedet lader en astmaramt pige komme til før ham i køen på skadestuen. Pigens far er advokat og da han spørger ind til hvad der får den kriminelle til at gøre hvad han gjorde, så tager han tanken til sig og en af hans handlinger, er at give sin splinternye jaguar væk. Ringene spredes hurtigt i vandet og det er en anbefalelsesværdig film.
Nu er det jo ikke sådan at jeg vil forsøge at få jer til at give jeres cykler og bærbare computere væk i aften, når I forhåbentlig går med på idéen om at gi det videre, altså gøre tjenester for nogle. Nej, det er selve tankegangen vi har været fascineret af her i Studentermenigheden – kan vi være med til at ændre det i verden vi ikke kan lide? Og hvor langt kan vi nå ud ved at efterleve gi det videre tankegangen? Kan vi i Studentermenigheden være en gå-ud-kirke, der er med til at gøre verden til et bedre sted at være?
Det er så nemt at blive en hyggekirke, hvor vi sidder i vores egen lukkede klub. Hvordan kan vi i stedet være noget for andre, for nogle flere? Det er hvad vi håber I er med på at prøve i aften – at gøre en tjeneste for en anden – bare én tjeneste og så ser vi hvor langt ”gi det videre” når ud.
Gi det videre-tankegangen minder mig rigtig meget om den fortælling, Jesus fortalte om de betroede talenter. En mand skulle ud og rejse og forinden kaldte han sine tre tjenere til sig og overlod sin formue til dem, enhver efter hans evne, så en tjener fik 5, en anden 2 og den tredje 1 talent. Vi kender fortællingen om, hvordan de to tjenere netop får talenterne til at yngle og vokse, på samme måde som Trevor og ”Gi det videre” – tankegangen. De går ud i verden og agerer. Og vi husker også den tre tjener, som gik hen og gravede sin talent ned af frygt for sin herre.
Hvad har Jesus villet sige os med den fortælling – hvad var vigtigt for ham at få beskrevet? Det var vigtigt for ham at vi ved, at Gud også betror os sine talenter, han betror også os sin formue, fordi han ikke er her på jorden som et menneske mere. En talent kan jo både være en møntenhed, som det er beskrevet i teksten i Matthæus Evangeliet, men talent betyder også en medfødt evne som man kan have inden for et bestemt område. Vi skal passe på at vi ikke forsøger at presse de her talenter ind i nogle bestemte og afgrænsede definitioner og kasser. Talenter kan være rigtig mange ting.
Hvad er Guds største formue? Hvad er det han betror os? Hvad står hans hjerte nærmest, hvad betyder mest for Gud? Ja, det er os mennesker, vi er kronen på værket af hans skaberværk, vi er kronet med herlighed og ære, som der står skrevet i Salmernes Bog, vi er kun lidt ringere end Gud selv. Vi mennesker er Guds vigtigste og største formue – og han betror vi mennesker til hinanden! Gud betror os til hinanden og han beder om, at vi må hjælpe hinanden til at vokse og give plads til hinanden. Vi er sat som forvaltere over hele skaberværket, naturen, dyrene OG ikke mindst hinanden. Verden er ikke et eller andet sted der ude, nej, ”VI er verden, det er os vi synger om” som TV2 synger i en af deres sange. Vi er verden.
Nu sidder der måske en eller to skeptikere herinde og tænker, hov betyder det så at vi hver har ansvaret for måske 5 mennesker, eller 2 stk eller kun 1, eller hvordan er det lige du forstår det med talenterne? Og her er det vi skal passe på ikke at låse os for meget fast ind i fortællingen. Gud gav sine tre tjenere et forskelligt antal talenter, som de skulle forvalte. Det gør han jo, fordi han kender os mennesker hver især. Han ved hvem vi er, hvad vi kan, hvad vi nyder at gøre, hvad vi er gode til, hvad der gør os glade og hvad vi orker. Det handler ikke om karakterer det her, at en fik fem i karakter, mens en anden kun fik to og den tre stakkel kun fik 1 i karakter. – og endte med at dumpe. Nej, det handler om at vi er forskellige, vi kan forskellige ting, vi har forskellig personlighed, forskellig sindelag, er på forskellige måder og ser forskellige ud. Gud har skabt os med en fantastisk mangfoldighed og der handler det om at vi netop ikke går og sammenligner os med andre, men er den vi er skabt til at være hver især.
I forrige uge var vi i Skotland, Edinburg med Studentermenighedens menighedsråd – 10 studerende og 2 præster. Vi besøgte forskellige studenterpræster og hørte om deres arbejde og tanker om det at være præst. Og her sagde den metodistiske præst, som vi mødte en sætning, som har hængt ved hos mig, og som jeg synes passer godt på dette her: ”Den største synd i livet, er ikke at være den, som Gud har skabt mig til at være”. Ja, han har skabt os forskellige, men vi skal netop være den vi er. Og det er her jeg tror tjeneren med den ene talent fejler – han tør ikke være den han er, han tør ikke bruge den ene talent han har fået givet, og som Gud har givet ham for at bruge. Den største synd i livet, er ikke at være den, Gud har skabt mig til at være. Så egentlig handler alt det her om at vi finder ud af hvem vi ER, hvad vi elsker at gøre, hvad vi nyder at lave, hvordan vores personlighed er, hvilket sind Gud har udstyret os med. Den samme præst i Skotland sagde nemlig også: ”Find ud af hvad du er god til! Hvad elsker du at gøre?” Se dine styrker og ikke dine svagheder. Hold fokus på hvem du er. Ellers graver du måske bare din talent ned.
På samme måde står Studentermenigheden i en risiko for at blive for meget en hyggemenighed, en hyggeklub hvor kaffe og kage er i centrum, så graver vi vores talent ned, så glemmer vi hvad Gud kalder os til at være. Også en studentermenighed kan tage fat i de ting, som den ikke kan lide, og gøre noget ved dem.
Faktisk tror jeg ikke Gud har skabt os alle til at gå ud og gøre tjenester mod hinanden og give det videre, sådan som vi har tænkt os at happeningen skulle handle om i aften. Nu er det så lige en konkret måde at tænke i at gøre noget godt mod andre, som vi benytter os af her i aften, hvor Festugen kører på fulde drøn. Men egentlig så er der jo meget mere variation over hvem vi er og hvad vi er skabt til at være. Som menneske, men også som menighed for studerende.
Jeg snakkede engang med en kvinde, der havde boet i Afrika i 5 år som missionær, men som egentlig aldrig havde været vild med det. Hun havde aldrig nydt at være der, men synes det var hendes pligt at rejse ud som missionær. Sådan tror jeg ikke det er Guds mening vi skal leve vores liv. Han sender os ikke til Afrika for at være missionærer, hvis ikke vi selv brænder for det og gerne vil. Det han har skabt os til at være, ja det har vi det naturligt godt med, når vi er i det. Vi skal hver især være forvaltere af Guds formue, på hver den måde som Gud har skabt os til det. For nogle betyder det at gå ud som vi gør i aften, for andre måske at skrive læserbreve og være stemme for de stemmeløse, for en tredje gruppe at lytte til mennesker, for en fjerde gruppe at være gavmild med hvad man ejer. Og der er mange andre måder at bruge vore talenter på. Gud har skabt os mangfoldige og har givet os mangfoldige talenter.
Alligevel kan det godt være at vi nogle gange bliver nødt til at presse os selv til noget, som vi måske ikke har så meget lyst til, men det er måske mere fordi vi ikke skal lade os styre af menneskefrygt – og sige til os selv: ”Hvad mon de vil tænke, hvis jeg spør om jeg kan hjælpe”. At vi ikke tør være frimodige. Det vi skal ud på i aften om at give gode tjenester videre, det handler måske lige så meget om at turde, at springe ud i det og være lidt tossegode. En anden bøn, som jeg fik med fra Skotland, var da præsten bad: ”Må Gud gi os at være så tossegode, at vi tror vi kan gøre en forskel hver især”. Det handler om at skrotte blufærdigheden, tro vi kan være med til at ændre verden, også bare ved at stikke et menneske et smil eller spørge; kan jeg hjælpe dig, eller jeg gi´r en kop kaffe, hvis du har lyst.”
Så at give det videre, handler for det første om at vi tør bruge de talenter vi nu engang her (og husk at tænke bredt her), så handler det om, for det andet at Gud gir os at være lidt tossegode, så vi tror vi kan ændre verden bare en lille smule.
Nu skal vi se et lille klip fra filmen igen. Den hjemløse narkoman Jerry er en af de tre Trevor gør tjenester for. Han tager ham med hjem, gi´ r ham mad og et brusebad, selvom moren ender med at smide ham ud. Han bor dog nede i deres garage i bilen – uden at moren opdager det. Han bliver clean og får arbejde på et motel. Men da Trevor kommer og besøger ham, så er han faldet i igen sammen med sine narkovenner. Det går ikke så godt for Trevors plan om at ændre verden i det små. Nu skal vi dog se et klip med narkomanen Jerry:
Ved mødet med en der har det værre end ham selv, så får han fokus væk fra sig selv, glemmer behovet for det næste fix. Og ved at hjælpe kvinden, så hjælper han også sig selv. Vi får enormt meget givet SELV ved at hjælpe andre. Det handler ikke om at vi kun skal ofre os, men at vi får en masse givet ved at hjælpe; ”Red mit liv – drik en kop kaffe med mig”.
Til sidst har jeg brug for at slå fast, at det her handler ikke om, at vi skal ud og gøre gode gerninger, fordi ellers vil Gud ikke have med os at gøre. Den barske slutning i fortællingen fra Bibelen, hvor ham med den ene talent ender med at blive smidt ud i mørket, handler ikke om, at vi med gode gerninger kan gøre os fortjente til at komme i himmelen en dag, og hvis ikke vi gør godt, ender vi i mørket. Jesus Kristus har med sin død og opstandelse gjort os retfærdige i Guds øjne, én gang for alle. Han har løskøbt os én gang for alle og skabt os forsoning med Gud. For Gud handler det om, om vi har troen på den treenige Gud i hjertet og ikke om, hvad vi gør af gode gerninger.
Gud ønsker ikke at skræmme os ind i himmelen, og tvinge os til at gøre gode gerninger. Nej det handler mere om kærlighed. At fordi han elskede os først, så elsker vi – elsker Gud, vore medmennesker og os selv. Gud har sat os som forvaltere og så er det op til os hver især at finde ud af, hvordan vi forvalter vores talenter på den bedste måde.
Se på happeningen i aften som en sjov øvelse i at være meget praktisk og konkret i at udleve næstekærligheden. Ha øjnene åbne for hvem du møder på din vej, eller som vi skal synge om lidt: ”Herre, led mig i min færden, så jer ser min næstes nød. Vis mig tjenersindets vej, giv mig kærlighed fra dig! Før mig hen, hvor der er mest brug for mig. Tal til mig, så jeg kan standse og hjælpe, som du bød”. Vi går ikke alene ud, men bærer kun frugt, kan kun gi´ det videre, hvis vi har Gud med os ud.
