4. søndag efter påske i Helligåndskirken ved Elisa M. Wejse 2. maj
5 – 339 – 670 – 58 – 487 - 233

Bøn: I Jesus søger jeg min fred, al verden har kun smerte, ved korset er mit blivested, dér hviler sig mit hjerte, dér kan jeg bo i stille ro, dér findes alt det, som min tro så længselsfuld begærte. AMEN

Dette Hellige Evangelium er skrevet hos….

På onsdag den 5. maj har Danmark været et frit land i 70 år. Det er godt at huske på og være taknemmelig for. Men hvordan adskiller den ydre frihed sig fra en kristen frihed? Ja, hvad betyder frihed for os?
Lad os begynde med Paulus, vi hørte hans omvendelseshistorie i læsningen fra alteret, hvordan han falder om på vejen og hører Jesus tale til sig. En regulær omvendelse 180 grader fra had til kærlighed - fra forfølger af kristne til prædiken om det kristne budskab. Som jøde og farisæer arbejdede han nidkært for den jødiske lov, derfor skulle de kristne udryddes. Han havde bifaldet at en af de kristne, Stefanus blev stenet, han havde trængt ind i de kristnes huse, slæbt mænd og kvinder ud og fået dem fængslet. Men mødet med Kristus ændrer hans liv totalt, Jesus ønsker at bruge ham og Paulus bliver tilgivet sine forfærdelige handlinger, han bliver sat fri til at tjene Kristus. Han bliver en ny skabning, lidt som de nye skabninger, der ligger gemt væk i hvert et blad i naturen i øjeblikket. De svulmer og svulmer og venter bare på at briste og springe ud i frihed og ånde frit. Sådan sprang Paulus ud i et nyt fællesskab, et kærlighedsfællesskab med Gud, hvor han bliver forligt med Gud og kan ånde frit, som nyudsprungne blade.
Fremover binder han sig til Kristus, men i denne bundethed opstår en ny frihed for Paulus, en frihed hvor han ikke selv skal arbejde sig frem til retfærdighed ved at opfylde loven, som han skulle som jøde. Nej som kristen HAR Kristus sat ham fri fra at skulle gøre sig fortjent til frelse, nemlig ved sin død og opstandelse.  Hos Kristus er der ingen fordømmelse, her sættes Paulus fri fra at skulle præstere ved egen fortjeneste og fri til en ny begyndelse, en ny chance, et nyt liv.

Påskens begivenheder er centrale for at forstå den kristne frihed. Da Jesus døde tog han den fordømmelse, som var mellem Gud og mennesker, på sig selv. Ved at lide den skrækkelige død, som han gjorde, fik han sat os fri. Hele målet med hans liv på jord, med hans død og opstandelse var at sætte os mennesker fri. Ved hans offer har synden sluppet sit tag i os. Ikke sådan at forstå, at så tænker, handler og siger vi fra nu af altid fuldkomment, rigtigt og godt, nej den del er vi sat fri til at arbejde med hver for sig. Men den virkelige frihed ligger i, at hos Jesus er der frihed til at starte forfra på en ny dag. Vi behøver ikke gør os fortjent til at blive elsket, vi skal ikke præstere noget for at Gud vil have med os at gøre. Nej, den frihed til at ånde frit og ikke skulle gøre os fortjent til Guds nåde eller kærlighed, har Jesus allerede skaffet os. På grund af døden på korset er vi elsket ubetinget og må ånde frit, og få en ny begyndelse, en ny chance, et nyt liv.

Det er den store gave til os, men den kristne frihed har også mindst 3 sidegevinster til os:
1. Med Kristi død og opstandelse satte han os ind i en ny relation med Gud. Et nyt fællesskab, hvor vi står i en evig nær relation med Gud som vores far. Her står vi i en frihed, hvor vi må komme igen og igen og bede om tilgivelse, når vi har lavet rav i den. Ikke fordi vi i os selv har fortjent den tilgivelse, men fordi Kristus har åbnet døren for tilgivelsens mulighed, da han tog straffen på sin egen krop. Så det første er en evig nær relation med Gud. Et livsfællesskab med Gud i frihed, hvor vi altid må komme til ham, og være elsket ubetinget som hans børn. Mange mennesker i dag mener frihed handler om at leve uden Gud, at være sin egen Herre, selv være autoritet, selv finde frem til de sandheder som er sandt for en, selv finde de religiøse begreber fra buddhismen og kristendommen og andre spirituelle retninger, som lige passer til en. En frihed uden grænser, uden rammer, uden autoritet. Mange frasiger netop kristendommen fordi man ikke vil underkaste sig en autoritet som Gud og de bibelske skrifter. Men det er en falsk frihed, en frihed hvor man kun har sig selv at bebrejde, når noget går galt. En frihed, hvor hvis der sker noget ondt, så er det alt sammen ens egen skyld. Hvor man er sin egen lykkes smed og altid må hive sig selv op ved hårene, fordi man står alene i frihedens navn. Der er ingen at gå til, ingen at be om tilgivelse, ingen at finde nåde, kærlighed og barmhjertighed hos. Al ansvaret ligger på ens egne skuldre. Modsat er et billede på den gode, den ægte frihed elastikspringet – ved ikke hvor mange her der har prøvet det eller måske set det, fx nede i Tivoli Friheden? Men at springe ud i frit fald fra stor højde, må siges at være den fuldendte frihed: Her er det mig, der i frihed hopper ud for at opleve suset. MEN… er der ikke en elastik opad, så går det galt! Det er sådan friheden er hos Gud, vi kan kaste os frit ud, og leve det liv han har givet os som en gave, virkelig opleve suset, men har vi ingen elastik eller livline opad til Gud, går det grueligt galt.
2. Det fører mig over til den anden sidegevinst ved at leve i den kristne frihed. For som kristne er vi frie til at sige ja eller nej til Gud. Vi er ikke skabt som robotter eller marionetdukker, nej vi er skabt som frie væsener. Gud ønsker ikke at tvinge nogen. Og som kristne vælger vi frivilligt at gå ind under de værdier, det kærlighedsbud som Kristus har sat op for os, fordi vi her oplever at de bud er gode for os. Bud, der er gode ikke bare for os selv, men for vore medmennesker og for samfundet generelt. De ti bud og næstekærlighedsbudet er ikke tænkt som bud, der skal binde og holde os fangne, nej de er nogle rammer vi kan leve vores liv under. De er elastiske, som linen ved elastikspringet. Der er en frihed og en stor bevægelighed til at tænke og handle selv under givne rammer. En ægte frihed betyder ikke frihed fra alt, nej ægte frihed er frivilligt at vælge nogle gode bud, regler og rammer, som man ønsker at leve sit liv ud fra, fordi man erkender det er bedst og sundest. Med for stor fleksibilitet, hvor normløsheden hersker, da bliver vi mennesker urolige, vi dur ikke til at leve uden overordnede værdier og normer. En uendelig frihed sætter ikke fri, men skaber forvirring og frustration. De sidste årtiers fokus på fri sex og porno, fri opdragelse og frit valg på alle hylder, hvor det er legitimt at skifte ægtefælle, tro og liv ud, som det passer os, er en frihed, der skaber rodløshed. Især hos de unge, der vokser op i denne normløshed. Mange kan simpelthen ikke finde vej i denne uendelige frihed. For nylig læste jeg i Kristeligt Dagblad om hvad det får nogle unge til at gøre, de lever i en subkultur kaldet straight edge. Lever man efter de principper, så drikker man ikke, man ryger ikke eller tager stoffer, og man har ikke tilfældig sex. De går altså i den helt modsatte grøft af den uendelige frihed og lever i afholdenhed. Når samfundet ikke tør sætte regler op eller forældrene enten, så tager nogle unge selv over, fordi vi ikke dur til at leve uden regler og bud.. Mennesker søger rammer og faste værdier og lever vi frivilligt med en livline op til Gud, der sætter en ramme af kristne værdier, så kan vi ånde frit, og samtidig giver livlinen op til Gud os en bedre fornemmelse af rigtigt og forkert. Desuden er de kristne bud skruet fantastisk godt sammen, fordi de tager hensyn ikke bare til individet, men også til alle vore medmennesker.
3. Den tredje og sidste del af den kristne frihed som vi skal berøre er frihed fra døden. Som vi har hørt så betalte Jesus med sin død alle vores synder, han satte os fri fra gæld. Og ved sin opstandelse sejrede han over døden, og gav os derved denne tredje gevinst ved friheden. En frihed der betyder at vi aldrig behøver frygte døden. Vi er sat fri fra dødsfrygt, kan se døden øjnene og hvile i, at ved livets afslutning her på jord, så fortsætter livlinen op til ham, ja helt hjem til ham. Han har mødt døden for os og vundet over den, derfor behøver vi ikke frygte døden. Vi har ved troen på Jesus en direkte line ind i himmelen, som ingen kan skære over. Når vi lægger os på vores dødsleje, ligger vi der som de frieste mennesker, fordi vi tilhører den opstandne Kristus.

Den kristne frihed er altså en indre frihed, der gør at vi kan ånde frit.
1. En frihed, hvor vi står i en levende relation til Gud som vores far, hvor vi kan ånde frit og ikke skal præstere, men komme til Ham igen og igen.
2.  En frihed, hvor vi frivilligt lever under nogle regler og bud, som er gode både for os selv og for vore medmennesker.
3. Og ikke mindst, en frihed, der gør at vi ikke behøver være bange for døden, fordi Jesus ved sin opstandelse har lavet en direkte line for os.
Til sidst en historie fra Carl Lomholt, der i mange år var fængselspræst i Horsens statsfængsel.
Han fortæller et sted om en gudstjeneste i fængslet, hvor det er sådan, at det altid er en af fangerne, der fungerer som kordegn.
Nu var der sket det, at den gamle kordegn var blevet løsladt, og præsten skulle så sætte en ny ind i opgaven.
De to mødtes, og noget af det første, den nye kordegn spurgte om, var om han ikke nok måtte bruge de enormt gode bønner, som han var vant til, som han udtrykte det.
Det viste sig at være de ind- og udgangsbønner som er skrevet af Anna Sofie Seidelin, den, der begynder”Herre, jeg takker dig, fordi jeg kan gå ud herfra som et frit menneske.”  Som vi også bruger her i kirken.
Og fængelspræsten sagde: Kan vi bruge den? Jeg mener… til folk, der måske sidder her med domme på 8, 12, l6 år eller måske livstid?
Da så den nye kirkesanger forundret på ham, og sagde: ”Der må være noget, du har misforstået, præst; for der står da mere end det!
Der står, så vidt jeg husker: ”Jeg takker dig fordi jeg går ud herfra som et frit menneske med mine synders forladelse.”
Og så pegede han over skulderen hen på alteret bag sig og sagde: ”Og jeg skal sige dig, at når jeg har været henne ved det der nadverbord og fået det der brød og vin, som er Jesus legeme og blod, så har jeg mine synders forladelse, og så kan jeg netop gå tilbage til min celle som et frit menneske.”
 
Hvis han kan, kan vi også gå ud herfra som et frit menneske.

Lov og tak og evig ære være du vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. AMEN

Motet:….

Kirkebøn:
Kære Herre Jesus. Tak for den indre frihed som du har skænket hele menneskeheden. Friheden til at kunne gå til Gud, som vores far, og vide os elsket ubetinget. Friheden til at kunne ånde frit under trygge rammer og friheden til at kunne se døden i øjnene. Tak for det offer du led på korset, tak for opstandelsens sejr over døden. Tak at det var i kraft af dit offer, at synden har sluppet sit tag i os. Tak at du aldrig slipper den direkte line op ad som vi har til dig.

Herre, Vi beder dig for din kirke: Tag ikke nådens og sandhedens ord fra os. Bevar os alle i troen. Lad håbet om dit komme være levende i blandt os. Giv os trofaste ledere og forkyndere af dit ord. Forbarm dig over alle, der farer vild. Vær med alle dem, der lider for dit navns skyld rundt omkring i verdenen og lad dit evangelium udgå til alle folkeslag.
Vi takker dig for jorden, som du har skabt, for vore medmennesker, som du giver os at dele livet med. Tak for evangeliets lys og for dit nærvær og velsignelse i nadveren.
Vi beder for vore hjem og vore kære, for vort daglige liv med hinanden i arbejde og fritid. Vi beder for de studerende her i byen, lad dem lære dig at kende til trøst og styrke. Vi beder dig om fred mellem nationerne og for folkenes regeringer. Vi beder dig for de mennesker i vores land, som er af anden tro eller af ingen tro. Kald dem til dig, så de må se, at du er frelseren og ønsker fællesskab med alle.
Vi beder dig for al lovlig øvrighed, for alle med ansvar i vort samfund. Giv dem troskab og visdom til at forvalte deres magt til værn for de svage og gavn for alle. Velsign dronningen og hele hendes hus.
Vær nær hos de fattige, alle forpinte og bedrøvede, de fængslede og landflygtige.
Herre, vær hos dem, der er forladte og ensomme, de syge og dem, der skal dø. Vi beder dig for dem, som ingen andre beder for.
Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men fri os fra det onde, og lad os på den yderste dag få lov at opstå med Kristus og evigt takke dig, ved din elskede Søn, Jesus Kristus. AMEN.

1. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Gå med Guds fred.
2. For livets ånds lov har i Kristus Jesus sat mig fra far syndens og dødens lov. Gå med Guds fred.
3. Brødre i blev kaldet til frihed, tjen hinanden i kærlighed. Gå med Guds fred.
4. Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber. Gå med Guds fred.
5. Og straks var det som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og Paulus rejste sig og blev døbt. Gå med Guds fred.